10 juni, 2020

 


Clique aqui para versão em Português
 

Kære landsmænd og venner af Portugal.

I dag fejrer vi 10 juni, Portugals-, Camões- og de Portugisiske fællesskabs dag.

I år skulle afholdelsen af ceremonien have foregået på Madeira og Sydafrika, men på grund af Covid-19 pandemien bliver denne ceremoni symbolsk, og vil finde sted i Jeronimos-klostret og kun tælle otte tilstedeværende inkluderet Republikkens præsident Marcelo Rebelo de Sousa og  formanden for dette års ceremoni, ærkebiskoppen D.Tolentino de Mendonça.

Kl 11 hejses det nationale flag, D. Tolentino de Mendonça vil være den første taler, efterfulgt af Republikkens præsident, som vil afsluttet sessionen.

I modsætning til i år vil Republikkens præsident og andre af statens personer på denne dag hvert år deltage i ceremonier som finder sted i forskellige byer og også i lande hvor der eksisterer et samfund af portugisere.

På denne dag fremhæves personligheder som har gjort sig bemærket ved deres arbejde i Portugals navn.

Den første reference til en ceremoniel afholdelse af d. 10. juni findes i et kongeligt dekret fra 1880, hvor D.Luís I deklarerer “En dag med fest og galla” for på denne dag at fejre 300-året for poeten Luíz Vaz de Camões død (1524 - 10.juni 1580. Datoen er hypotetisk).

Under den ny stats diktatur fra 1933 til 25 april 1974 har 10. juni været fejret som en dag for den portugisiske race og for portugiserne.

Eftersom Camões var en emblematisk figur, der var associeret med de portugisiske opdagelser, blev de brugt af regimet som en måde til at fejre de territoriale kolonier som tilhørende nationen.

Fra 1978 blev denne dag betegnet som Dagen for Portugal, Camões og De Portugisiske fællesskaber.

Siden 1977 har ceremonierne været afholdt med hovedsæde i forskellige byer i Portugal, og siden 2016 under den nuværende præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, også uden for Portugal hvor der eksisterer portugisiske fællesskaber. 

 

Kilder:

Avis: “O Observador”

Avis: “ Mundo Português”

Página da Presidência da República (hjemmeside for den Portugisiske Republik): http://www.presidencia.pt/

Secretariado Nacional da Pastoral da Cultura (Det Nationale Sekretariat for kirkelig kulturformidling): https://www.snpcultura.org/

https://www.vortexmag.net/porque-razao-o-dia-de-portugal-se-celebra-a-10-de-junho/


Nordisk Fado med Monica Jakobsen

JEG ER URTERNES BARN. af Amália Rodrigues 

 

Jeg bringer rosmarinen, 

jeg bringer løvstikken,

jeg kan dufte jasminen.

Hvad bringer jeg mere?

Jeg bringer nogle remedier

til hjertet

lavet af de små urter,

som jeg plukkede fra jorden.

 

Jeg er urternes barn,

jeg voksede op med dem,

jeg spiste dem, sure var

de, som jeg fandt.

Jeg var sammen med myrerne

time efter time.

Jeg er urternes barn

og mere kan jeg ikke sige!

 

Afblomstrede rose

hvem har afblomstret dig?

Det var morgengryet,

der strejfede mig!

 

Grene af piletræ.

Jorden springer ud i blomst.

Ægte kærlighed

er min kærlighed.

Valmue der skriger 

i den gyldne kornmark.

Smukke pige,

dronning af engen!

 

Afblomstrede rose,

hvem har afblomstret dig,

Det var morgengryet, 

Der strejfede mig!

Det var morgengryet, der strejfede mig!


Beretninger fra portugisere under coronaen

At fejre Portugal er også at fejre portugiserne.

Vi vil præsentere små videoer med herboende portugiser og vise, at ikke alt er dårligt under så svær en periode som coronaen. Det er tider som appellerer til dybe værdier såsom solidaritet, tilhørsforhold og tro på fremtiden.

Præsentation af  Spot Nordic:

  • Maria Henriques de Jesus, 31 år, medlem af SPOT Nordic. Har gjort sin kandidat- og doktorgrad i bioteknologi ved Københavns Universitet. Er i øjeblikket en del af forretningsudviklingsteamet ved BioInnovation Institute - Novo Nordisk Foundation. Flyttede til København i 2009. Elsker planter.

  • David Pereira de Castro, 27, SPOT Nordic sekretær. Uddannet i Lissabon Universitet, projektleder i strategisk rådgivning for innovation og bæredygtighed. Flyttede til København i 2019. I hans fritid er han interesseret i politik og bybonde i weekenden.

  • João Duarte, 35 år. Næstformand for SPOT Nordic. Læge og postdoktor i neuroimmunologi ved Københavns Universitet. Bor i Danmark siden 2016. I hans fritid er han maler / illustrator.

  • Joana Lobo Vicente, 37, formand for SPOT Nordic. Ph.d. i analytisk kemi. Bor i København siden 2017, hvor hun arbejder som specialist i kemikalier, miljø og sundhed. Chocaholic, elsker sport, velvære og bæredygtighed.

 

SPOT Nordic på LinkedIn

Maria José Pimenta og Audosinda Palha:

Vores medlemmer og landsmænd Maria José Pimenta og Adosinda Palha er to af de mange seniorer, som vores portugisiske fællesskab har støttet i disse tider med social isolation.

Luis Pedro Pereira:

Luís, 48 år, bor og arbejder i Danmark siden 2013 (familien kom i 2014). Luís er en af dem som blev arbejdsløs på grund af covid-19 krisen. I denne video ser vi hvordan Luis og hans familie har klaret sig igennem denne svære tid.


Konkurrencer

TAP Air Portugal

Oplysninger her

VI HAR EN UDFORDRING TIL DIG

Brug din fantasi og send en tekst, tegning eller video til os, der handler om 10. juni.

Premier

  1. Rejse tur/retur til Portugal (Lufthavnsskatterne er ikke inkluderet)
  2. En dametaske
  3. En pakke med 2 portugisiske vine

Showcooking, portugisisk køkken (med hobby)

Vores medlem Marta Tavares, indehaver af catering- og køkkentjenestefirmaet “My Business Marta Tavares”,  Torben Ryttersgaard og Bibi Braunstein som ejer firmaet “Vinho.dk”, har slået sig sammen for at forkæle vores sanser!

Marta anretter en ret fra den portugisiske gastronomi. Denne vil blive afbalanceret af en vin af høj kvalitet, som er anbefalet af Torben.

Se videoen og deltag i vores aktivitet (detaljer om konkurrencen på dette link).