Besked fra den portugisiske ambassadør til Danmark
Rita Laranjinha
KORT FORTALT OM DEN 25 APRIL I 1974
Den 25 april i 1974 vågnede Portugal op til demokrati, efter 48 års diktatur. Landet havde været nedsænket i en kolonikrig siden 1961 der satte de portugisiske soldater op imod guerillaerne som kæmpede for deres uafhængighed i de afrikanske lande der stadig var regeret af Portugal. Det vil sige: Angola, Mozambique og Guinea Bissau. Andre europæiske landes kolonier var allerede blevet til uafhængige lande, men den portugisiske regering ville beholde det den så som sine retmæssige besiddelser, derfor sendte regeringen alle unge mænd i krig.
“Militærtjenesten varede dengang fire år, de to første i “Metropolen” til oplæring og de to sidste i krig, i oversøisk territorium. Mange unge døde i kampene i Afrika. I løbet af de 13 år som krigen varede, mistede knap 9.000 portugisiske soldater livet og 30.000 blev såret. Næsten alle familier var i sorg, for alle havde mistet mindst ét familiemedlem i krigen. I 1973 havde Portugal 150.000 mænd i kamp. Mange af de overlevende havde svært ved at integrere sig i det civile liv og havde ofte psykiske problemer der var fremprovokeret af de frygtelige oplevelser de havde gennemlevet.”
Citeret og oversat fra:
Regeringen brugte penge på krigen i stedet for på den offentlige sektor. Der var censur, hemmeligt politi, tortur, politiske fanger og politiske flygtninge. Selvfølgelig var der et stort antal mennesker som organiserede sig og skabte modstandsbevægelse. Regeringen måtte falde. Bevægelsen MFA (Movimento das Forças Armadas, De væbnede styrkers bevægelse), som for størsteparten bestod af laverestående officerer som havde deltaget i kolonikrigen, styrede statskuppet med støtte fra den officielle milits som væltede Estado Novo, et diktatur der har været i vigør siden 1933.
Den 24 april 1974 udså MFA sig en radiostation der dækkede Lissabon for at sende det første tegn der skulle signalere start til de militære operationer der skulle føre til overtagelse af regimet. Tegnet var en transmission af sangen “Depois do Adeus” (“Efter Farvel’et”), af José Niza og fremført af Paulo de Carvalho. Klokken tyve minutter og atten sekunder over midnat den 25 april 1974, blev sangen Grândola Vila Morena, af Zeca Afonso, tegn nummer to. Transmitteret af en anden radiostation, Radio Renascença, i det uafhængige program “Limite” (“Afgrænse”), var det tegnet der signalerede selve revolutionens start. Sangen er siden blevet symbolet på revolutionen.
“I den tidlige morgenstund besatte MFA Rádio Clube Português’ radiostation, og, via radioen, forklarede de befolkningen at det var deres hensigt at landet igen skulle blive til et demokrati med valg og frihed. Og de satte den musik som diktaturet ikke kunne lide i æteren, som Grandola Vila Morena af José Afonso. På samme tid kom en kolonne militærfolk med tanks, kommanderet af Kaptajn Salguero Maia, ud fra militærskole Escola Prática de Cavalaria, i Santarém, marcherende til Lissabon. I hovedstaden stillede de op ved ministerierne og derefter omringede de GNRs (statspolitiet) hovedkvarter på Praça do Carmo, hvor diktatoren Salazars efterfølger havde søgt beskyttelse.
I løbet af dagen havde Lissabons befolkning slået sig sammen med militæret. Det som startede som militærkup udviklede sig til en rigtig revolution.
På et tidspunkt begyndte en blomsterhandler at give nelliker ud. Soldaterne anbragte stilken i geværløbet på deres våben, og de civile satte nellikerne på brystet. Deraf navnet “Nellikerevolutionen”.
Om aftenen overgav Marcelo Caetano sig og overgav magten til general Spinola.
Et år efter, den 25 april 1975, kunne portugiserne stemme i frihed for første gang i mange årtier”
Citeret og oversat fra:
For at få mere at vide kan man følge nedenstående links:
På portugisisk:
- https://www.abrilabril.pt/nacional/grandola-vai-cantar-se-janela
- https://visao.sapo.pt/visaojunior/noticias/2016-04-14-conta-me-como-foi-o-25-de-abril/
- https://visao.sapo.pt/visaojunior/noticias/2016-04-11-o-que-foi-o-25-de-abril-de-1974/
- https://a25abril.pt/base-de-dados-historicos/locais-de-abril/
- https://ensina.rtp.pt/artigo/o-25-de-abril-num-minuto/
- https://visao.sapo.pt/visaojunior/noticias/2014-04-22-25-de-abril-sempref777802/
- https://www.dn.pt/portugal/a-grande-revolucao-esquecida-do-25-de-abril-5142798.html
- https://arquivos.rtp.pt/colecoes/25-de-abril-de-1974/
- https://narrativadiaria.blogs.sapo.pt/memorias-do-25-de-abril-158831
- https://memoriasdarevolucao.pt/index.php/component/tags/tag/25-de-abril-de-1974
- https://www.publico.pt/2019/04/25/politica/opiniao/revolucao-cravos-impossivel-tornou-inevitavel-1870411
- https://www.abrilabril.pt/nacional/revolucao-dos-cravos-vermelhos
- https://www.dw.com/pt-002/lisboa-e-o-25-de-abril-uma-viagem/g-18395587
- http://www.cd25a.uc.pt/index.php?r=site/page&view=itempage&p=1361
På dansk:
SANGENE SOM STARTEDE NELLIKEREVOLUTIONEN
To sange fik stor betydning i den såkaldte Nellikerevolution i 1974. Det er “Grândola Vila Morena” (Grândola, du brune by) af José Afonso, og “E Depois do Adeus” (og efter afskeden) sunget af Paulo de Carvalho. Selvom de to sange har forskelligt indhold, betragtes de som symboler på befrielsen fra Estado Novos undertrykkelse - og intet kunne vel bedre udtrykke den ikke-voldelige revolution. Sangene er udtryk for det fredelige, smukke og "sui generis" indhold i Nellikerevolutionen, hvor navnet taler for sig selv!
De to sange blev i øvrigt brugt som radio-adgangskoder til at starte statskuppet. De vakte ikke mistanke, fordi de var meget populære på det tidspunkt.
E Depois do Adeus
"E Depois do Adeus" er skrevet af José Niza, og Paulo de Carvalho vandt Portugisik Melodi Grandprix i 1974 med sangen. Som man siger på portugisisk: sangen ”faldt hurtigt i det portugisiske folks øre”. Den blev også betragtet som et gennembrud i Paulo de Carvalhos musikalske karriere. Imidlertid kom ”E Depois do Adeus” ind på sidste pladsen i Eurovisionens Melodi Grand Prix i Storbritannien. Den engelske radiovært John Kennedy O'Connor omtalt den som sangen der virkelig udløste en revolution.
Selvom mange har forsøgt at tolke ”E depois do Adeus” politisk, som et farvel til en fortid med et undertrykkende regime og fødslen af en ny æra, så har dens tekst intet politisk indhold. ”E depois do Adeus” handler ganske enkelt om forsmået kærlighed – og det med stor orkestrering af en smuk melodi.
Quis saber quem sou O que faço aqui Quem me abandonou De quem me esqueci Perguntei por mim Quis saber de nós Mas o mar Não me traz Tua voz Em silêncio, amor Em tristeza enfim Eu te sinto, em flor Eu te sofro, em mim Eu te lembro, assim Partir é morrer Como amar É ganhar E perder Tu vieste em flor Eu te desfolhei Tu te deste em amor Eu nada te dei Em teu corpo, amor Eu adormeci Morri nele E ao morrer Renasci E depois do amor E depois de nós O… |
Jeg ønskede at vide, hvem jeg er Hvad jeg gør her Hvem, der havde forladt mig Hvem, jeg havde glemt Jeg spurgte mig selv Jeg ønskede at vide besked om os Men havet Bringer mig ikke Din stemme I stilhed, min elskede, I bedrøvelse, til sidst, Jeg mærker dig som en blomst Du får mig til at lide Jeg husker dig sådan At drage afsted er at dø Ligesom kærlighed Er at vinde Og tabe Du kom som en blomst Jeg plukkede dine blade Du gav dig i kærlighed Jeg gav dig intet Ved din krop, min elskede, Faldt jeg i søvn Jeg døde i den Og ved at dø Blev jeg genfødt Og efter kærligheden Og efter os …. Oversat af Knud Møllenback |
Grândola Vila Morena
Fortolket af Alina Maria Erbs
"Grândula Vila Morena" er en sang sunget og komponeret af Zeca Afonso. Den blev valgt af MFA, Movimento das Forças Armadas, til at være det 2. symbol på markeringen af Nellikerevolutionen. 20 minutter og 18 sekunder over midnat d 25/4 1974 blev sangen transmitteret af det uafhængige program “ Limite” af Radio Renascença for at indikere begyndelsen på revolutionen. På den baggrund blev sangen et symbol på revolutionen, samt starten på demokratiet i Portugal.
Grândola, Vila Morena Terra da fraternidade O povo é quem mais ordena Dentro de ti, ó cidade Dentro de ti, ó cidade O povo é quem mais ordena Terra da fraternidade Grândola, Vila Morena Em cada esquina um amigo Em cada rosto igualdade Grândola, Vila Morena Terra da fraternidade Terra da fraternidade Grândola, Vila Morena Em cada rosto igualdade O povo é quem mais ordena À sombra duma azinheira Que já não sabia sua idade Jurei ter por companheira Grândola a tua vontade Grândola a tua vontade Jurei ter por companheira À sombra duma azinheira Que já não sabia sua idade |
Grândola, du brune by Her er broderskabets jord Det er folket, som bestemmer Her i byens midte Her i byens midte Det er folket, som bestemmer Her er broderskabets jord Grândola, du brune by På hvert hjørne er en ven I hvert ansigt findes lighed Grândola, du brune by Her er broderskabets jord Her er broderskabets jord Grândola, du brune by I hvert ansigt findes lighed Det er folket, som bestemmer Her i skyggen af en sten-eg Som ej mere ved sin alder Sværged’ jeg at vær’ din følgesvend Grândola, det er din vilje Grândola, det er din vilje Sværged’ jeg at vær’ din følgesvend Her i skyggen af en sten-eg Som ej mere ved sin alder Oversat af Knud Møllenback |