5 maj 2020, Portugisiske Sprog

Dia_da_lingua_portuguesa_fundo_branco

PORTUGISISKE SPROG

Kære landsmænd og venner af Portugal.

Den 5. MAJ er dagen, hvor man fejrer det PORTUGISISKE SPROG i hele verden. Og derfor vil vi også fejre den, her i Danmark.

I den anledning vil Portugisisk Forening i Danmark i løbet af dagen, offentliggøre, via vores forskellige sociale medier, nogle tekster og videoer , som har til hensigt at fejre det portugisiske sprog.

UNESCO ratifies May 5th as World Portuguese Language Day

Published: Monday, 25 November 2019 17:12

The United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) approved the celebration of the World Day of Portuguese Language on May 5th. The decision was ratified at the UNESCO General Conference on the 25th of November, 2019.

The choice of this day is aligned with the resolution of the Council of Ministers of the Community of Portuguese-Speaking Countries (CPLP) that in 2009 established the same day as the Day of the Portuguese Language and Culture.

The Proclamation of the World Portuguese Language Day aims to “highlight the important role that Portuguese language plays in the preservation and dissemination of human civilization and culture” and recognizes that the language is nowadays spoken by more than 265 million people.

Det portugisisk bibliotek

På dagen hvor vi fejrer Det portugisiske sprog, er Den Portugisiske Forening i Danmark glad for at annoncere vores nyeste projekt:

Det portugisisk bibliotek i Danmark.

Hustruen til vores landsmand Analidio Tavares Coelho, som desværre gik bort for nylig, donerede en stor samling af bøger, af portugisiske forfattere, som tilhørte ham.

Med dette dyrebare tilbud kan Den Portugisiske Forening i Danmark starte en gammel drøm: der skal cirkulere i vores samfund og blandt vores danske venner, portugisiske bøger af portugisiske forfattere.

Du kan få adgang til samlingen af det portugisisk bibliotek i Danmark, inde på vores hjemmeside.

Vi ønsker at bringe disse bøger til live, og derfor er vi i gang med at skabe en platform, der understøtter bibliotekets dynamik.

Besøg os

Mit fædreland er det portugisiske sprog

Digteren Fernando Pessoa skrev en gang: ”Mit fædreland er det portugisiske sprog”. Og for de mere end 200 millioner mennesker, der lever spredt ud over Europa, Afrika, Sydamerika og Asien hedder dette fædreland det portugisiske sprog. I dag er portugisisk det femte-mest talte sprog i verden, og officielt sprog i Portugal, Brasilien, Angola, Kap Verde, Guinea-Bissau, Mozambique, østaterne São Tomé og Príncipe samt Øst-Timor. Det portugisiske sprog anvendes også i Macao, der var under portugisisk administration indtil 1999, og i Goa. Portugisisk er også grundstammen i op mod tyve kreol-sprog, og har betydning som mindretalssprog for talrige portugisiske befolkningsgrupper i lande som Andorra, Luxemburg, Namibia, Schweiz og Sydafrika. Dette sproglige fællesskab samler portugisere, brasilianere, mange afrikanere og nogle asiater, idet de fornemmer det som en fælles kulturarv. Denne er ikke samlet geografisk set, men fordeler sig over store adskilte områder spredt over adskillige kontinenter, og skønt den ikke begrænses til et bestemt samfund, så opfatter forskellige samfund med stor indbyrdes afstand den lige fuldt som deres, og derfor udviser den en stor indre mangfoldighed, i overensstemmelse med de regioner og grupper, der bruger det portugisiske sprog.

Et kultursprog som det portugisiske, som er bærer af en lang historie, som både er råstoffet i og produktet af forskelligartet litteratur, og som tillader forskellige samfund at udtrykke sig på verdensplan, kan ikke rummes i den blotte beskrivelse af sproget som system. Et sprog som dette lever i historien, i samfundet og i verden.

Dets eksistens motiveres og betinges af menneskehedens store omskiftelser og umiddelbart af selve de grupper, der taler det her og nu.

Dette betyder, at det portugisiske sprog, som tales verden over, og nu er blevet harmoniseret gennem en betydningsfuld retskrivningsreform, vedvarende opfattes som et bestemt sprog, det fremmeste kommunikationsmiddel og måske det stærkeste bånd, der sammenknytter de folk, der anvender det.

Kilde: hjemmesiden for Den Europæiske Unions portugisiske formandskab 2007

Kort historie om det portugisiske sprog

Hvad skal man kalde dette sprog, som opstod i udkanten af Galicien og Portugalense distriktet? Senere blev det bragt til de arabiske områder af erobrerne. Søfarerne tog det også med ud i verden, det blev det officielle sprog i Brasilien, Angola og Mozambique. Modersmål for millioner af mennesker, og 2. sprog for atter af millioner,

- Ja, og navnet kommer fra Portugal.

Som mange andre europæiske sprog, var portugisisk resultatet af Romerrigets ekspansion, og dets fragtmetering af det latinske sprog. Portugal opnåede sin territoriale identitet i det XIII århundrede, og dets fulde sproglige identitet i det XV århundrede.

www.instituto-camoes.pt

Det portugisiske sprog tilhører gruppen af romanske sprog, som også tilhører de indoeuropæiske sprog. Portugisisk er et neo-latinsk sprog med 8 % arabiske ord og nogle germanske aner.

Den Pre-romanske periode

I det 2. årtusinde F.K talte store imigrant grupper indo-europæisk. De etablerede sig i Central Europa. Et af de folkeslag var keltere. De besatte progressivt over halvdelen af det europæiske kontinent mellem det 1. og 2. årtusinde F.K. Kelterne er kendte for at lægge navn til områder som den iberiske halvø, Gallerne i Frankrig, Britterne i England og Galetterne i Tyrkiet. Kun ganske få sproglige efterladenskaber af de talte sprog af de folkestammer, der beboede den Iberiske halvø, er at finde i moderne portugisisk. Svebernes invasion fra det 5. århundrede(samtidigt med visigoterne og vandalerne) efterlod sproglige spor af germansk oprindelse, som derefter tog bolig i hverdagsportugisisk. Ord som acha, arauto, agasalho, albergue, anca, aspa,barão, banco, brasa, dardo, esgarbo, elmo, estaca, espora, estribo, feudo, feltro, ganso,garbo, galardão, grupo, guerra, guia, lata, marco, ganso, saga, Navnene på de 4 verdenshjørner( nord, syd, nord og vest) er også af germansk oprindelse. Så er der følgende adjektiver: branco, fresco, gris, liso, morno, rico, ufano som også bidrog til det portugisiske vocabularie. Verber så som : ataviar, agasalhar, adular, bramar, brandir, britar, esgrimir, estampar, escarnecer, roubar, talar, etc er også vigtige at nævne. Af germansk oprindelse er også suffikser: engo, -engue, -ardo, -ardeque, som kommer af bordalengo, solarengo, perrengue, covarde, felizardo. Ligeledes er det også vigtigt at påpege, at navne af germansk oprindelse så som Afonso, Álvaro, Adolfo, Arnulfo, Frederico, Ricardo, Rodrigo, Ramiro, etc. er udbredt på portugisisk.

Den romerske periode

Med den romerske invasion i 2. årh. fk og indtil det 9. årh., var det sprog der blev talt i området romersk, en art latin, et mellemstadie mellem vulgærlatin og de moderne latinske sprog, såsom portugisisk, kastenhansk eller fransk. Det portugisiske der udsprang af latin, udviklede sig i det geografiske område der i dag dækkes af Portugal og Galicien.

I løbet af perioden fra 409 til 711 før kristus slog nogle folkeslag af germansk oprindelse sig ned på den Iberiske halvø. Fra 711, med den muslimske invasion, var arabisk det officielle sprog. Dog var den reelle udbredelse begrænset, idet den oprindelige befolkning vedblev med at tale romersk. Arabisk satte sig ikke så mange grammatiske spor i portugisisk som i den leksikale del af sproget. Det arabiske bidrag til det portugisiske tæller mellem 3-600 i samtidens sprog, som især benævner landbrugsvarer: acafrão, alcega, alface, alfarroba, alfazema, alfobre, albarrã, arroz, azeite, azeitona, cenoura, laranja, limão, cherivia, estragão, maçaroca, etc. Der findes også ord der har at gøre med udnyttelsen af vand: alvanel, albufeira, alverca, almargem, almácega, nora, chafariz, azenha, etc. Andre har at gøre med handel: almoeda, armazém, almude, arroba, quilate, quintal, calibre, fardo, etc. Atter andre som også kan nævnes er ord som kan forbindes med fysik og kemi: álcool, algarismo, almanaque, alfarrábio, azimute, zero, zénite, elixir, xarope, etc.

I det 9. årh. oprinder de første dokumenter på latin-portugisisk. Her forekommer visse portugisiske termer i tekster på latin.

Den galiciske-portugisiske periode

Efterhånden generobrede de kristne deres territoriale besiddelser, og araberne blev skubbet længere mod syd på halvøen, hvor dialekterne mocárabes (en arabisk dialekt på den Iberiske halvø) forekom. Dette resulterede i kontakten mellem arabisk og latin. Det er i denne periode at dialekterne fra nord som interagerer med de mocárabes dialekter begynder en portugisisk differentieringsproces i forhold til det galicisk-portugisisk. Alt i alt bliver portugisisk, nærmere betegnet galicisk-portugisisk, kun skrevet og talt i Lusitania.

Adskillelsen mellem galicisk og portugisisk begynder ved Portugals uafhængighed i 1185 og konsolideres med fordrivelsen af maurerne i 1249, og med catalanernes nederlag i 1385, som forsøgte at tilføje landet. I Galicien og Portugal anser man galicisk og portugisisk for at være selvstændige sprog som deler visse karakteristikker.

I det 14. årh. ses litterær prosa på portugisisk med de første historiegrafiske tekster som er skrevet på portugisisk, nærmere betegnet Crónica geral de Espanha (1344) og O Livro de Linhagens de Dom Pedro, Conde de Barcelos.

De oversøiske sejladser i det 15. årh. udvidede Portugals herredømme og bragte det portugisiske sprog til nye lande: Azorerne, Madeira, Angola, Kap Verde, Mozambique, Guinea-Bissau, São Tomé og Príncipe, Macao, Goa, Damão, Diu, Timor e Brasilien.

Med afsæt i perioden mellem det 14. - 16. årh., grundet dynamikken der opstod som på grund af opdagelsesrejserne og den efterfølgende kontakt via simpel diplomati mellem portugieser og andre kulturer, blev portugisisk blandet godt ind i regionerne i Asien, Afrika og Amerika. Det er her på sin plads at nævne det venskabelige forhold (1543) og forretningsforbindelse portugiserne etablerede med japanerne, som havde det resultat at nogle portugisiske ord blev optaget i det japanske sprog, som for eksempel: “arigato” (obrigado - tak), “pan” (pão - brød), “Koppu” (copo - glas), “kirisito” (Cristo - Kristus) “tabako” (tabaco - tobak), “shabon” (sabão - sæbe), “shurasuko” (churrasco - grill), “shoro” (choro - gråd), og andre. Portugisisk blev ligeledes påvirket af de oversøiske sprog, såsom “biombo”, “catana”, som har japansk, oprindelse, “jangada” (en lille fiskerbåd) med oprindelse fra Malaia, og “chá” (thé) med oprindelse fra kinesisk.

Renæssancen bringer en forøgelse af italienske og græske ord, som gør portugisisk mere komplekst og skarpt. Afslutningen på det arkaiske portugisiske sprog konsolideres af offentliggørelsen af digtsamlingen Cancioneiro Geral de Garcia Resende fra 1516, som var en samling af samtlige.

Moderne portugisisk

Det portugisiske sprog træder ind i sin moderne fase i det 16 årh. med de første grammatiske regler der definerer dets morfologi og syntaks. I værket “Lusíadas” af Luís de Camões (trykt i 1572), ligger sproget meget tæt på det nutidige både med hensyn til sætningsstruktur og morfologi. Siden har sproget blot gennemgået mindre forandringer: I fasen hvor Portugal var under spansk styre (1580 - 1640), adopterede portugisisk kastalhanske ord som “bobo” (nar) og “granizo” (hagl). Indflydelsen fra fransk i det 17. årh. gør at det portugisiske der tales i metropolen adskiller sig fra det der tales i kolonierne.

I det 19. og 20. årh. opstår græsk-latinske termer for at definere tidsperiodens teknologiske fremskridt, såsom automóvel e televisão, og tekniske begreber på engelsk inden for de medicinske og teknologiske områder. Ord med germansk oprindelse, såsom: encrenca, níquel, cobalto, chique, hamster e combi træder blandt andre ind i det portugisiske leksikon.

Mængden af de nye begreber og fremmedord resulterede i oprettelsen af en kommission der er sammensat af repræsentanter fra portugisisksprogede lande i 1990, for at ensrette det tekniske ordforråd og forhindre en forøgelse af forskelle på betegnelser for de samme objekter.

Kilder:

For dem der foretrækker papir:

  • “A Origem da Língua Portuguesa”, de Fernando Rodrigues de Almeida
  • “Origem e Evolução da Língua Portuguesa”, de Maria José Barbosa
  • História da Língua Portuguesa”, de Paul Teyssier

Poesi

Vasco Graça Moura
Portugal, 1942 - 2014

Multifacetteret karakter i det portugisiske kulturliv (Foz do Douro, 3. januar 1942 - Lissabon, 27. april 2014).
Digter, romanforfatter, essayist, oversætter.
Florbela Espanca
Portugal, 1894 - 1930

Florbela Espanca (Vila Viçosa, 8. december 1894 - Matosinhos, 8. december 1930), døbt Flor Bela Lobo, men valgte at kalde sig selv Florbela d'Alma da Conceição Espanca. Hun var en portugisisk digter. Blev kun 36 år gammel. Hendes liv var en blanding af skønt tumult og rastløsthed . Fuld af intime lidelser, som forfatteren vidste, hvordan man kunne omdanne dem til poesi af højeste kvalitet, fuld af erotik, femininitet og panteisme.
Fernando Pessoa
Portugal, 1888 – 1935

Født i Lissabon. Mellem 1895 og 1905 boede han i Sydafrika, og skrev om heteronymerne Álvaro de Campos, Alberto Caeiro og Ricardo Reis og også om halvheteronyme Bernardo Soares. Han betragtes som en af ​​de største portugisiske digtere gennem tiderne. Han var digter og predikant. Selvom Pessoa var velkendt, er det stadigvæk en digter som vil blive kendt i fremtiden. Han er bestemt den mest komplekse og mangfoldige af alle portugisiske forfattere.
Olavo Bilac
Brasil, 1865 - 1918

Undervisningen i det portugisiske sprog

Carmina Cordeiro, 46 år gammel, er uddannet på Universidade Nova de Lisboa og er lærer i København, hvor hun bor siden 2009.

Hun underviser voksne i portugisisk som fremmedsprog på FOF samt i portugisisk som modersmål ( på Modersmåls Skolen ) for børn af portugisiske efterkommere. Derudover er hun fransklærer på Tove Ditlevsens skole siden 2018.